Det kan være en vanskelig opgave at flytte borgere med begrænsede kognitive ressourcer fra ét sted til et andet uden at skabe uro og risikere voldsomme reaktioner. Ved brug af spejling som pædagogisk metode og i tæt kontakt med et lille team af kendte medarbejdere, har Psykiatri Plus positive erfaringer med at løse opgaven.
Tanja er en ung kvinde på 18 år. Hun har autisme i svær grad, og har en kognitiv funktion svarende til en 3-årig. Hendes familieforhold har altid været vanskelige, og kommunen har derfor ydet massiv støtte fra Tanjas fødsel.
Da Tanja var 10 år, døde hendes far, og nogle år senere fik hendes mor en hjerneskade og kunne ikke længere være en ressource i Tanjas liv. Derfor blev Tanja anbragt på et bosted.
Udover at have en tvangspræget adfærd, som får hende til at spise alt, og som vurderes at være en del af hendes autismediagnose, udviklede Tanja som 16-årig også en taktil adfærd, som betyder, at hun ikke vil have tøj på, men konsekvent er nøgen. Samtidig er hun med årene blevet tiltagende dårligt fungerende. Hun har intet sprog, men udtrykker sig alene ved hjælp af lyde.
Bostedet måtte for to år siden erkende, at opgaven med at skabe kvalitet i Tanjas liv var for stor. Psykiatri Plus blev derfor ansat til at varetage opgaven med to medarbejdere hele døgnet, mens man begyndte at lede efter et andet bosted, hvor Tanjas behov bedre kunne mødes.
I kontakten til Tanja gør hendes støttepersoner brug af spejling som pædagogisk redskab. Det vil sige, at medarbejderne ved hjælp af kropssprog, stemmeføring og ansigtsudtryk spejler, hvad de tolker er Tanjas følelser. På den måde lærer Tanja at identificere forskellige følelser og kan med tiden bedre give udtryk for dem. Metoden havde haft god effekt, og Tanja kom i ro i kontakten til det lille team af kendte medarbejdere.
Da det efter et stykke tid lykkedes at finde det rigtige bosted, viste det sig at ligge i den anden ende af landet, og da Tanja ikke er en borger, der er nem at flytte fra vante rammer, krævede det en særlig strategi at forberede og gennemføre processen. Det blev aftalt, at teamet fra Psykiatri Plus skulle støtte Tanja i hele forløbet, indtil hun var faldet til det nye sted.
Processen med at få Tanja godt integreret på det nye bosted er fortsat i gang. Flytningen er gået godt, og teamet er fortsat omkring hende for at skabe ro og forudsigelighed, mens overdragelsen af ansvaret til bostedets personale foregår stille og roligt i et tempo, hvor Tanja kan være med.
På bostedet er en personalelejlighed, så teamet fra Psykiatri Plus har mulighed for at være tæt på Tanja og følge hende hele vejen, indtil der er sikkerhed for, at Tanja er i optimal trivsel det nye sted.
I Psykiatri Plus arbejder vi med sårbare mennesker. Derfor er deres historier anonymiseret.
